Et musikalsk fællesskab for drenge i og omkring Sorø!

Koret er klassisk opbygget efter engelsk forbillede med drengesopraner, alter/kontratenorer, tenorer og basser. Koret er ansat ved Sorø Sogns Menighedsråd og synger lejlighedsvis ved gudstjenester og højtider i Sorø Klosterkirke, der med sin smukke akustik og historiske ramme bidrager til at understøtte drengekorsklangen.  Der er korskole, som forskole til drengekoret samt etableret støtteundervisning i hørelære og sangteknik. 

Sangen er hjertet i korets aktiviteter. Gennem klassiske værker får de unge korsangere mulighed for at styrke deres stemme og musiske forståelse. De lærer om samarbejde, disciplin og koncentration og musikken binder koret sammen i et skønt fællesskab på tværs af alder. Sideløbende med korarbejdet i kirken er der rejser, arrangementer, koncertturneer, korweekends, fællesspisninger, leg og aktivitet som støtteforeningen arrangerer. Derudover åbner det musikalske fællesskab dørene til talentudvikling og fordybelse i musikken på kryds og tværs – alt sammen kvaliteter som de tager med sig videre i livet.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen